Omgivelserne på Bahia Principe er i en klasse for sig. Hotellet har en fantastisk solterrasse med to gigantiske swimmingpools hvoraf én er opvarmet til 22°.
Luksushotel med fantastisk All Inclusive
Om hotellet
Bahia Principe er et populært og enestående resort, bygget som en spansk landsby. De forskellige blokke omkranser en tropisk have og fantastisk solterrasse med to gigantiske swimmingpools hvoraf en er opvarmet til 24°. Overalt er der kræset for alle detaljer og man oplever at der ikke er gået på kompromis nogen steder. Bahia Principe byder på et stort udvalg af aktiviteter og faciliteter, som gør ferien til en ultimativ oplevelse. Hotellet byder på et suverænt All Inclusive koncept, hvor alle måltider og lokale drikkevarer er inkluderet i prisen. Endvidere kan man tre gange i løbet af ugen spise på en af hotellets à la carte restauranter, det kræver blot at man reserverer bord, dagen før i receptionen. Man bor i gåafstand til den lille by Playa Paraiso. Hotellet er opført i to afdelinger og VERDNs gæster bor i den nedre del, som hedder Bahia Principe Costa Adeje og indkvartering forgår i elegante dobbeltværelser. Omgivelserne er i en klasse for sig med grønne områder og palmer. Personalet sørger for et stort underholdningsprogram på hotellet i både dag og aftentimerne.
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Man bor i gåafstand til den lille by Playa Paraiso og med 10 km. til Costa Adeje. Hotellet byder et væld af faciliteter, f.eks håndklædeservice ved poolen mod depositum, fitness med sauna, jacuzzi, squash, tennis, minigolf og meget mere. Despacio Spa Center er et besøg værd, her kan der tilkøbes afslappende behandlinger. Børneklub for børn mellem 4 – 13 år (engelsksproget) samt legeplads. Gratis hotelbus én gang dagligt til Playa de las Americas. Gratis trådløst internet i receptionsområdet. Vi gør opmærksom på at internettet på Tenerife har varierende dækning og at udfald kan forekomme. Ved Pueblo Principe Plaza,findes der et udvalg af butikker, to à la carte restauranter og sportsbaren La Fiesta hvor der er aftenunderholdning og vises diverse sportskampe
Værelsestyper
Man bor i flotte og rummelige dobbeltværelser med bad/ toilet, hårtørrer, køleskab, TV, aircondition, sikkerhedsboks mod gebyr samt balkon eller terrasse. Minibar til fri afbenyttelse, fyldes op en gang dagligt med vand, øl og sodavand.
Pension
Opholdet er med All Inclusive, dvs. morgen-, middags- og aftensmad, som nydes i hovedrestauranten Mirador fra fantastisk flot buffet med internationale retter.
Morgenbuffet kl. 7.30-10.30.
Frokost kl. 13.00-15.00.
Aftenbuffet kl. 18.30-22.00
Snacks kl. 7.30 - 22.30 serveres i snackbaren og består bl.a. pizza, salat og pastaretter. Is serveres til hovedmåltiderne.
Drikkevarer kan nydes i perioden fra 10.00-23.00 i en af de mange barer på resortet. Udvalget som er inkluderet i All Inclusive programmet, indebærer lokale drikkevarer; et udvalg af drinks,vin, øl, sodavand og vand. Der tages forbehold for ændringer i All Inclusive programmet.
All Inclusive programmet inkluderer tre à la carte middage pr. uge. Middage på à la carte restauranterne er påkrævet bordbestilling samt formel påklædning, med lange bukser til herrerne.
Nytårsmiddagen på hotellet d. 31/12 er inkluderet.
Check-ud fra hotellet
Check-ud sker som regel senest kl. 12.00 på afrejsedagen. For senere check-ud forhør direkte på hotellet, og kan dette lade sig gøre, er det ofte mod en ekstra betaling direkte til hotellet.
Læs mere