Agadir
Dejlig havneby i det kulturrige Marokko
Se billeder

Information om Agadir

Den marrokanske turist- og havneby er centreret om sit strandområde, og byder udover en lang hvid strand på masser af aktiviteter.
I Agadir er strandlivet i højsædet. Her kan du hygge dig på den lange, brede strand, gå tur på promenaderne og spise godt på restauranterne. Den dejlige havneby byder dog også på andet end strand og sand. Du kan gå på opdagelse i byens små gader, er fyldt med butikker, boder, krydderihandlere og slangetæmmere.

Du må heller ikke snyde dig selv for det lokale marked “souken”, der med sine lokale handlende, som sælger alt fra krydderier, frugt og grønt til lædervarer, keramik og souvenirs, er en stor oplevelse.

På stranden i Agadir er der mulighed for at leje jetski eller surfbræt, hvis du vil ud på bølgerne. Og vil du ud og ride en tur, står der typisk dromedarer og heste klar.

Kulturrige Marokko

Marokko er præget af både afrikansk, arabisk og fransk kultur. Landet er beliggende i den nordvestlige del Afrika, og byder på kilometerlange strande, farverige basarer, storslået arkitektur og smukke bjerge. Man kan både finde moderne badebyer med trendy hoteller samt ældre, eksotiske byer med eventyrstemning. Marokko er desuden et bjergrigt land, og langs næsten hele landet findes de flotte Atlasbjerge.

Landets lange kystlinjer samt byernes kultur og internationale køkken tiltrækker folk fra såvel øst som vest, og antallet af turister er stigende. 

Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og
Vind et gavekort på 5.000,-

Ved tilmelding accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan til en hver tid afmelde dig.